tirsdag den 3. oktober 2017

Eksamens blog del 1

Kontekst og læringsteoretisk problemstilling

Jeg er underviser på cykelmekanikeruddannelsen, TEC Hvidovre.

I min undervisning oplever jeg at visse elever går under radaren. Det kan være elever, som ikke markerer sig så meget, de kan fremstå reserverede eller generte og/eller elever som har meget fravær. Dette kan være udtryk for andet end manglende forståelse, eks. At de ikke kan lide at høre deres egen stemme. Det kan være svært at vide om de har forstået pensum og hvor evt. huller er. Nogle gange oplever jeg også, at eleverne tilkendegiver, at de har svært ved at finde ud af om de har forstået pensum.

Alle mine elever er forskellige på hver deres måde, men jeg har valgt at dele dem op i tre grupper på baggrund af en analyse af Hiim og Hippes beskrivelse af deltagerforudsætninger. Hiim og Hippe lægger vægt på sociale, psykiske og fysiske forhold.

Gruppe 1 er den største. Jeg oplever mange aktive, vidensbegærlige og dygtige elever i mine klasser. De markerer ofte, spørger meget og arbejder selvstændig. De kommer hurtigt til at fylde meget. (psykisk forhold) Denne elevgruppe oplever høj grad af at lykkes, hvilket vil sige de også lærer hurtigt. De oplever, at undervisningen mestendels er meningsfuld og relevant for deres fremtidige erhverv. (sociale forhold) Nogen har styr på familiemæssige baggrund og de andre har nået en alder, hvor de familiære bånd glider i baggrunden for et fokus på venner, hvilket gør at de præstere bedre. Eks. N. var meget afvisende og vred i starten, har var bl.a. hjemløs og havde en tung og belastende familiebaggrund. Nu er han lærling og kan sørge for sig selv. Han er ikke længere afhængig af far og mor. Han har et sted at bo. Han virker meget fokuseret på sin uddannelse.

Gruppe 2 består af en gruppe af stille og tilbageholdende elever. (Psykiske forhold) Her er der flere undergrupperinger. En stor del af dem kommer med dårlige erfaringer fra folkeskolen og andre skolemæssige sammenhænge. De har oplevet ikke at lykkes og jeg oplever, at det er en anderledes opgave i at skabe mening for dem i undervisningen, således at de kommer til at tro mere på sig selv.Der kan også være sociale problemer jeg ikke kender til, som skaber et dårligt selvværd. Eks. rod på hjemmefronten kan undergrave indlæringsniveauet.

Gruppe 3 er den mindste gruppe og består af dem der ikke dukker op. De har typisk alvorlige psykiske og/eller sociale problemer. Jeg har af gode grunde sjældent særligt kendskab til deres forhold, da jeg ser dem sjældent. Svære at rette undervisningen efter denne gruppe og svær at motivere evt. på trods af de gerne vil faget og blive cykelmekanikere.
Det er vigtigt for mig, at et digitalt tiltag favner mangfoldigheden og udfordrer og motiverer bredt. Det tiltag jeg vælger skal ikke kun være en hjælp for de svage elever. Det jeg gerne vil opnå er større viden om alle elevers faglige niveau og samtidig at de selv får denne viden. På denne baggrund vil jeg tilrettelægge undervisning og kunne tilføre ny viden i de huller, som jeg får kendskab til.

Her tager jeg udgangspunkt Kolbs læringscirkel og de begreber han benytter til at beskrive læring.


Jeg tager udgangspunkt i en konkurrence, der viser dem hvad de kan og jeg samtidig får overblik over, hvad klassen kan. Min problemstilling tager ikke udgangpunkt i et specifikt undervisningsområde. Men jeg har valgt at bruge faget hjulbygning for at gøre det mere håndgribeligt for mig selv. Jeg vælger det digitale medie Kahoot til at arbejde med min didaktiske problemstilling.

TPACK modellen
Jeg er som underviser godt inde i min faglige viden og efterhånden også i min Pædagogiske viden. Men jeg hører til gruppen af lærer hvor den er et ud viklings potentiale inden for den teknologiske viden.
Her ligger der også et ledelses ansvar som indtil videre har udmøntet sig i min deltagelse på dette valgfag. Om det er det økonomisketilskud til dette kursus eller en ambition på mine vegne kan være lidt svært at gennemskue.

Eksamens blog del 2

jeg har valgt at laven en
om hjulbygning og testet den på 2 klasser på skolen.
Det var interessant og gav mig megen indsigt i hvad min kahoot kan og ikke kan.

Det første åbenlyse problem var hvor lang tid et givent spørgsmål skulle kunne besvares i. Det er vigtigt at tiden matcher sværhedsgraden af spørgsmålet for at give et naturligt flow i quizzen. Det er rimelig svært at gennemskue hvor meget tid de enkelte spørgsmål skulle have.

Andet problem var at jeg havde en tendens til at placere det rigtige svar det samme sted. Det bliver lidt kedeligt i længden hvis det altid er spørgsmål 2 der er det rigtige.

Tredie problem udsprang af andet problem, når der byttes rundt på besvarelserne er det vigtigt at fortælle kahoot at det er det man har gjort. ellers for får eleverne vist at de harsvaret forkert, når de har svaret rigtigt. Det er meget demotiverende for eleverne når quizzen ikke giver dem de fortjente point.
det er interessant observation at det er vigtigt for eleverne at quizzen virker, og at det for mig er meget vigtigere at spørgsmålene starter en refleksion hos eleven. der er helt klart en balance mellem at lave god/sjov quiz og gode spørgsmål til refleksion.

Sværdhedsgrad:
jeg er i den efterfølgende snak med eleverne blevet klar over at sværhedsgraden af spørgsmålende selvfølgelig påvirker motivationen. jeg vil gerne lægge nogle nemmere spørgsmål ind i min Kahoot for at øge oplevelsen af succes hos de elever som finder quizzen svær.
Der er så meget at snakke om ud fra quizzen at det er vigtigt at lægge pauser ind i den efterfølgende snak.
Kahoot har sine begrænsninger, den er god til at se om elever har fanget den akademiske teoretiske viden. det er sværere at stille spørgsmål til den praktiske teori. det kan være svært og tekst tungt at beskrive noget der er visuelt funderet. Og endnu sværere for elever at forstå hvad der spørges om.

Det er muligt at downloade en statistik og det har jeg gjort og den vil jeg gerne vise til eksamen.

Eksamens bolg del3

Kort og opsummerende om hvordan jeg har arbejdet med mit didaktiskedilemma.

Min valgte udfordring drejer sig om de elever, hvor jeg er i tvivl om, hvoridt undervisningen er meningsfuld og relevant for lige netop deres værkstedserfaringer, samt dem der har en del fravær.

Med udgangspunkt i Kolbs læringscirkel og hans vægt på refleksion, har jeg valgt et teknologisk medie; Kahoot. Jeg har valgt et medie, som bliver et generelt værktøj til at måle elevernes viden indenfor et givent emne. Herunder også de elever, som jeg er i tvivl om og som i hverdagen går under radaren. Kahooten skal give mig indblik i det faglige niveau såvel som eleverne selv. Det er vigtigt for mig, at Kahooten danner grundlag for en formativevaluering og ikke en sumativevaluering.

Det er min intention, at give eleverne et indblik og en refleksion, der kan bringe deres læring videre og derefter styrke de områder, som Kahooten viser, at der mangler viden om.

Tanker til fortsat arbejde med Kahoot Der skal laves flere Kahoots om flere emner.
Jeg vil gerne lave en vejledning/manual til min kahoot, så eventuelle kolegaer kan få indsigt med mine oprindelige tanker og hensigt.
Man skal være meget påpasselig med at bruge min kahoot som grundlag for karaktergivning. Den må aldrig stå alene, den giver et lille indblik, hvad eleven ved inden for emner, det var muligt at lave et godt kahoot-spørgsmål til, og er derfor ikke nødvendigtvis fyldestgørende.

 Kritik: det er vigtigt at tænke sig grundigt om inden der implementeres nye tiltag i undervisningen. Der skal ikke nødvendigvis ændres på en velfungerende undervisning. Det er vigtigt at gøre sig klart hvile fordele og ulemper der eventuelt kan være.

torsdag den 21. september 2017

opgave eksamens spørgsmål

samarbejde og videns deling Jesper Axel

Når vi tager vores elever i betragt ning er der nogle teknologier der er mere relevante end andre her tænkes der især på hvor nemt det er for elever at arbejde med teknologien. det må ikke være så krævende at det fjerner fokus fra det der skal læres. det vi vi gerne vil vidensdele om er instruktions videoer,kahoot, socrative og Thinglink. vi skal gennem det gode eksempel vise teknologiske tiltag og forhåbentlig inspirerer kolegaer

padlet om udfordringer i samarbejdet med skole og praktiksted

Lavet med Padlet

sikring af transfer i min undervisning

jeg laver en undervisning i indvendige gearnav til cykler. Der er en rimelig stejl lærrings kurve
gennem en praktisk teoriundervisning sikrer jeg at der sker en umiddelbar trensfer. den opnåede vide  bruges efterfølgende til alle efterfølgende nav. selvstændigheden i de efterfølgende opgaver nødvendiggør transfer. indragelse af elevers erfaring.